Skønlitteratur om teglværker og teglværksfamilier
Cavling, Henrik: Efter redaktionens slutning. Selvbiografi, Kbh 1928. Henrik Cavling fortæller om Lyngby Teglværk, hvor faderen var teglbrænder
Herdal, Harald: Digte 1929-49. Heri digtet "Teglværksarbejderen og den grønne skov"
Hermann, Aage: Digtet "Teglværksarbejderen".
Jæger, Frank: Kappelanen. En af hovedpersonerne i novellen "Forårsaften me Faust" er teglværksejerdatter
Korch, Morten: Sin egen sti. Roman, København 1911.
Korch, Morten: Guldglasuren. Roman, København 1913.
Korch, Morten: Det gamle teglværk. Roman med kraftigt selvbiografisk islæt, København 1942.
Korch, Morten: Tæl kun de lyse timer. Selvbiografi. Morten Korch ejede Hakkemose Teglværk.
Korch, Morten A: Der går ingen lige vej. Biografi over faderen, Branner og Korch, 1980
Lagerlöf, Selma: Selander. Novelle i "Juleroser 1941". Et nedlagt teglværk og nogle fattige børn optræder.
Linnemand, Willy-August: Døden må have en årsag. Roman, Gyldendal 1959. Fortællingerne foregår i udkanten af et sønderjysk teglværksejermiljø.
Linnemand, Willy-August: Himlens genskær i byens ruder. Roman, Gyldendal 1975. Professor Johansen er opvokset på et teglværk og forsker i teglstenens kulturhistorie.
Linnemand, Willy-August: Skæbnebogen. Roman, 1980. Teglmester Lorenzen fortæller sin livs- og kærlighedshistorie.
Nielsen, Carl: Min fynske barndom. Selvbiografi blandt andet om barndomsoplevelserne ved teglværket i Nørre Lyndelse.
Sørensen, Knud: Samhørighed. Udvalgte digte 1965-93. Heri digtet "Kort efter fik jeg dét der med ryggen". |