|
KASSEFØDEMASKINE
Fabrikationsår: 1965
Anvendelsesperiode: 1965-1983
Fabrikat: Fr. Petersens Maskinfabrik, Smøl, Broager
Beskrivelse:
Drivkraft: 2 stk 10HK elektromotorer med multigearing.
Anvendelse: Ler aflæsses fra tipvogn i den store kasse. Sand aflæsses fra tipvogn i den lille kasse. Føderen kan indstilles til at blande ler og sand i flere forhold efter det ønskede materiale, der skal bruges. Denne indstilling sker manuelt.
Føderen styres fra kontrolpult af manden, der tager fra ved strygemaskinen.
|
|
FORÆLTER
Fabrikationsår: 1965
Funktionsperiode: 1965-1983
Fabrikat: Fr. Petersens Maskinfabrik, Smøl, Broager
Beskrivelse:
Drivkraft: 25HK elektromotor
Anvendelse: Foræltning af de rå materialer: ler, sand og eventuel tilførsel af savsmuld og lignende. Vand tilsættes efter behov.
Fuldautomatik: styring fra kontrolpult af mand ved strygemaskine; men sand-ler-vand blev udført manuelt.
|
|
VALSEVÆRK
Fabrikationsår: 1965
Anvendelsesperiode: 1965-1983
Fabrikat: Fr. Petersens Maskinfabrik, Smøl, Broager
Beskrivelse:
Drivkraft: 2 stk 25HK elektromotorerAnvendelse: Frasortering af sten og lignende samt findeling af materialet inden det går i strygemaskinen.
Det øverste sæt valser har ca 6-8mm afstand. Her fjernes alle grove dele - sten og lignende, og leret knuses. Der er påmonteret skrabeplader for at holde valserne rene.
De nederste valser har ca 1-2mm afstand. Her bliver knust og findelt. Tromlerne bliver holdt rene af skrabeplader. Valserne blev efter behov slebet jævne, da de skulle være nøjagtige og uden grater og huller. Man påmonterede en slibemaskine, der kørte om natten.
Valseværket blev styret fra kontrolpult af manden, der tager fra ved strygemaskinen
|
|
STRYGEMASKINE
Fabrikationsår: 1965
Anvendelsesperiode: 1965-1983
Fabrikat: Fr. Petersens Maskinfabrik, Smøl, Broager
Beskrivelse:
Drivkraft: 100HK elektromotor
Anvendelse: Først æltes leret, herpå passerer leret vacuumkammeret for at gøre det luftfri og plastisk. Derpå æltes og trykkes leret ud af mundstykket med påsat form. Formen bestemmer om det bliver sten med eller uden huller eller drænrør i størrelse fra 2 1/2 tommer til 9 tommers rør. Ved 2 1/2 og 3 tommers rør trykkes 2 rør ad gangen.
Ved 4 til 9 tommers rør trykkes et rør ad gangen.
Dagsproduktion 20-25.000 rør
|
| FORME TIL STRYGEMASKINE
Drænrør: 2, 2 1/2, 3, 4, 5, 6, 9 tommer
Baunadæk elementer til brandsikre lofter. Løse elementer blev støbt sammen i længder med rundjern og beton
Mursten: masive og cellesten
|
| AFSKÆRERBORD TIL DRÆNRØR
Fabrikationsår: 1965
Anvendelsesperiode: 1965-1983
Fabrikat: Frey Matic, Georges Welly A. G., CHUR Schweiz.
Georges Welly S A, Atelier de Comst Mic, Coere (SUISSE).
Afskærerbordet leveret af ingeniørfirma Viggo Bendtz, Østergade 11, København K, tlf. Minerva 1860
Beskrivelse:
Drivkraft: elektromotor
Anvendelse: Afskæring af drænrør. En hurtig og nøjagtig maskine. Ruller og bånd blev smurt med olie. Justering af maskinen foregik med en lille stålnøgle inde i svinghjulet.
Ved produktion af 2 1/2 tommers rør blev der skåret 3 rækker ad gangen. Ved produktion af 3 tommers rør, blev der skåret 2 rækker rør ad gangen. Ved produktion af 4-9 tommers rør blev der skåret 1 rør ad gangen.
Afskærerbordet har fuldautomatisk styring fra kontrolpult.
|
| AFSKÆRERBORD TIL MURSTEN
Fabrikationsår: 1952
Anvendelsesperiode: 1952-1983
Fabrikat: Svendborg Maskinfabrik
Beskrivelse:
Drivkraft: Elektromotor
Anvendelse: Fuldautomatisk meget præcist kørende maskine til afskæring af mursten. Båndet blev fugtet med vand. Maskinen afsatte 3 sten ad gangen.
|
| AFSKÆRERBORD TIL HÅNDKRAFT
Fabrikationsår: 1920
Anvendelsesperiode: 1920-1965
Fabrikat: ?
Beskrivelse:
Anvendelse: Håndbetjent afskærerbord til drænrør. Det krævede en hurtig og dygtig mand til at betjene denne maskine. Rørene blev let skæve i enderne.
Der blev brugt vand til smøring af glideskinnerne. Der blev skåret 1 eller 2 rør sideløbende alt efter rørernes størrelse.
|
| LERÆLTEMASKINE
Fabrikationsår: ?
Anvendelsesperiode: 2
Fabrikat: ?
Beskrivelse:
Drivkraft: 10HK elektromotor
Anvendelse: Leræltemaskine til fremstilling af urtepotter og lignende. Det er en meget enkel æltemaskine med påbygget valseværk. Leret blev presset ud i en rund pølse og skåret af i skiver. Skiverne blev lagt i en presse, der fremstillede urtepotter.
Det vides ikke hvor maskinen har været brugt. Den har ikke været brugt på Lilleskov Teglværk.
|
| POTTEMAGERMASKINE
Fabrikationsår: ?
Anvendelsesperiode: ?
Fabrikat: ?
Beskrivelse:
Drivkraft: 2 HK elektromotor
Maskinen har været anvendt til drejning af krukker og skåle. Der kan påmonteres gipsforme, hvori der kan drejes. Maskinen betjenes med fodpedaler.
Det vides ikke hvor maskinen har været brugt. Den har ikke været brugt på Lilleskov Teglværk.
|
| FYRINGSAGGREGATER
Fabrikationsår: 1954
Anvendelsesperiode: 1954-1983
Fabrikat: "Spar to", fabrikat "Robot" fra Marius Pedersens Maskinværksted i Verning, 5690 Tømmerup. Værkstedet er nu nedlagt.
Beskrivelse:
Fyringsaggregaterne blev anvendt til automatisk fyring med kulafharpning og lignende. I een beholder var der nok kul til 4 1/2 - 5 timers fyring.
Stokeshus - dæksel tandhjul.
Holder til tandhjul er støbegods lavet på Svendborg jernstøberi.
Der er bevaret 27 stk aggregater foruden reservedele.
|
| ELEVATOR
Fabrikationsår: 1945?
Anvendelsesperiode: 1945-1983
Fabrikat: Halskempers ?? maskinværksted, Aarup Fyn. Smed Søren Eldal havde her teglværksmaskiner som speciale og har bygget denne elevator op.
Beskrivelse:
Drivkraft: 2 HK elektromotor
Anvendelse: transport af rå sten og lignende til øverste etage. Elevatoren blev kun brugt til dette. De rå sten blev kørt op af en sliske til elevatoren.
Da top og bundhjul består af gaffelarme og forbindelserne imellem hylderne er stive jernstænger, hvor hylderne hænger på løse aksler, kunne elevatoren komme ud af ballance. Det skete især hvis nogle kast sten kørte en ekstra omgang, fordi man ikke havde nået at tage dem af på loftet. Når der kom uballance, kunne der falde sten af og man måtte stoppe elevatoren for at få den i ro. Lignende elevatorer med jernkæder gav ikke disse problemer.
Systemet kaldes en Pastinak. Pastinak skulle betyde at elevatoren kører rundt hele tiden og hylderne holdes vandrette hvor som helst de befinder sig på maskinen.
|
| SÆNKESTOLE
Fabrikationsår: 2 stk 1933 og 2 stk 1952
Anvendelsesperiode: 1933-1983 og 1952-1983
Fabrikat: 2 stk fra 1933 bygget af tømmer Karl Bang, 2 stk fra 1952 flyttet fra Ryslinge teglværk og opført af Jacob Hansen
Beskrivelse:
Drivkraft: tyngdekraften, ingen motor.
Anvendelse: Sænkestolene anvendtes til at transportere tørrede rå sten ned i underetagen. Der var plads til trillebør med sten og mand i hver sænkestol.
Opbygning: Sænkestolen er forsynet med svære kæder, som går over 2 tandhjul. I den anden ende er kæderne monteret på en stor kasseformet kontravægt. På det ene tandhjul er der en stor bremseskive med en båndbremse og en bremseklods foruden en udløser af bremsen.
Manden med trillebøren fyldt af sten vejede nok til at overvinde kontravægten hvorfor sænkestolen gik ned. Kontravægten kunne herefter bringe manden og den tomme trillebør op igen.
|
| BUNDHJUL TIL VINDMØLLE
Fabrikationsår: ca. 1912
Anvendelsesperiode: ca 12-14
Fabrikat: ?
Beskrivelse:
Vindmøllen trak et simpelt ælteværk, der bestod af en kasse med 3-4 skråtstillede knive.
Vindmøllen blev udskiftet med en 4 HK petroleumsmotor. Under 1 verdenskrig kunne man ikke få petroleum, hvorfor motoren blev afløst af en hestegang.
|
| DISELMOTOR
Fabrikationsår: 1935
Anvendelsesperiode: 1935-1965
Fabrikat: Klöckner-Humboldt-Deutz AG, Köln
Beskrivelse:
3 cylindret Deutz dieselmotor
Type AM 420
Byggenummer 621569/71
60 HK ved 800 omdr/min
Cylinderdiameter 130mm
Trykluftstart
|
| VENTILATOR
Fabrikationsår: 1963
Anvendelsesperiode: 1963-1974
Fabrikat: ?
Beskrivelse:
Ventilatoren blev brugt til kunsttøring i Papladen med varme fra Kaliofærer ovn til olie. Ventilatoren blev drevet af en elektromotor.
Dette var en dyr måde at tørre sten på, men man kunne forlænge sæsonen, da udetemperaturen ikke havde megen betydning. Man stoppede denne metode i 1974. Da oliekrisen kom, blev det uøkonomisk at bruge ventilatoren.
|
| LOKOMOTIV
Ja |